1. Dagligdags undervisnings-situation
Vi skal gennemgå fx Segmentering/Målgrupper i faget Afsætning
Mange af eleverne har svært ved at forstå, at de fremtidige, potentielle kunder ikke kun kan beskrives som fx "kvinder, alder mellem 15 og 90". Når det derfor går hen og bliver meget svært, er der en latent risiko for, at de 'falder' af, og for nogle betyder det et akut fravalg af faglig viden, til fordel for andre spændende aktiviteter som Facebook, Netflix etc.
Kan jeg ved hjælp af digitale værktøjer få eleverne til at hjælpe hinanden?
Overvejelser:
Generelt er noget af det første jeg siger til eleverne: "Undr jer!"
De skal undre sig, så de i højere grad end at jeg fortæller dem alt (ledende mod den store eksamen) udvikler sig løbende, og selv gør sig i stand til at besvare de spørgsmål som enten jeg stiller, eller som de stiller sig selv.
Ydermere er målet, at de skal lære at være kildekritiske!
Muligheder:
1. Padlet
- De forskellige grupper løbende uploader deres løsninger, som inspiration til de lidt 'tungere' grupper.
2. Blogbaseret (mediet kan naturligvis godt være et andet):
- En blog hvor eleverne løbende kan spørge, også når de er kommet hjem, og skal arbejde med opgaven. Senest denne sommer havde jeg to-tre elever der spurgte flittigt, men de geniale svar kom jo aldrig ud til resten af klassen :(
- Bloggen er naturligvis åben for alle klassens elever, så også de, der ikke magter at spørge, kan få information her...
- Via min blog kan man også overveje løbende lave små 'benspænd' (ændringer i forhold til den oprindelige opgave...), med det formål at eleverne bliver bragt en smule ud af deres komfortzone.
- Blog plus materialer som eleverne bruger i deres egen portefølje (pt i Lectio) kan bruges i senere opsamling af den læring der er sket.
Via bloggen kan der henvises til forskellige mere eller mindre gode kilder. Formålet er, at gøre eleverne kildekritiske!
Anvendelse af interaktive opgaver (fx systime.dk), hvor eleverne hurtigt kan få en idé om, hvorvidt de er på rette spor.
3. Undervisningsmateriale med anvendelse af videoer/TV-udsendelser m.v., der visuelt kan beskrive, hvordan et segment/en målgruppe kan se ud. I tilfældet med segmentering/målgrupper kan det være relevant for eleverne at se fx "Kender du typen".
Spørgsmål:
- Hvordan undgår man, at de svageste elever bliver inaktive, og blot sidder og venter på det næste blogspørgsmål?
Dette er svært! Alle elever har altid fuld adgang til undertegnede via Lectio, mail, Facebook, sms og telefon! Men der skal nok satses på en kultur i nye klasser, hvor det er ikke bare ok at hjælpe hinanden via blogs, men også ved at stille spørgsmål i klassen.
Fra lærerside skal der måske investeres lidt mere i at formidle viden (i form af spørgsmål fra eleverne), til eleverne i et mere professionelt medie end Facebook, hvor der jo er mange forstyrrende elementer!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar