SAMFUND OG DANNELSE
Digital dannelse i EUD
Udfra enten den angelsaksiske uddannelsestradition ("Literacy") eller den tyskbaserede ("Bildung") kan den digitale dannelse anses.
For førstnævntes vedkommende drejer det sig kort fortalt om, at undervisningen drejer sig om at komme bedst muligt hen til eksamen, og bedst muligt igennem denne. Denne retning vil primært uddanne specialister.
Bildung derimod er mere helhedsorienteret, med større mulighed for at tage nogle uddannelsesmæssige afstikkere, med det formål også at forstå den omkringliggende verden. Blandt andet Humboldt og Klafki er eksponenter for Bildung.
På det merkantile niveau er "IT" en væsentlig del af undervisningen.
På EUD Business på C-niveau, og på EUX-niveau på B-niveau.
Digital dannelse i denne sammenhæng bør være at bibringe eleverne en forståelse for blandt andet sammenhængen mellem de enkelte fag: Digitalisering er nødvendigt for at få det optimale udbytter af salgarbejde, markedsføring og virksomhedsøkonomi.
Udfordringer med at skabe betingelser for digital dannelse i EUD-undervisning
Én af udfordringerne er at der er stor forskel på, hvor eleverne er, når de ankommer til EUD/EUX fra folkeskole eller efterskole.
En anden stor udfordring er desværre også, at elevernes kildekritik og evne til at søge relevante informationer på nettet er dårlig.
Til sidst kan multiple reformer (hvor velmente de end måtte være...) samt skift af undervisningsplatforme gøre enkelte lærere afvisende overfor anvendelse af ny teknologi. Simpelthen fordi de også kræver tid - og det er der mindre og mindre af. Derfor falder en del tilbage på analoge, vel gennemprøvede undervisningsforløb, selv om det ikke er hensigtsmæssigt i det lange løb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar