Oplæg til Modulopgave / Vejledning 2

Lars Junker Sørensen, Lyngby Handelsskole U/NORD, Lundtoftevej 93, 2800 Kongens Lyngby 

Digitale teknologier i erhvervsrettede uddannelser - heltid (dep194118222)

Anvendelse af digitale teknologier til forståelse af segmentering/målgrupper

Læringsteoretisk problemstilling

Siden 2007 har jeg undervist fuld tid på Lyngby Handelsskole. Jeg fandt til min store overraskelse ud af, at jeg både kunne lide at undervise og have med de unge mennesker at gøre. Blandt mine opgaver er undervisning i faget Afsætning C og B på EUX Business.

Jeg bruger mig selv og mine erfaringer fra det private erhvervsliv i undervisningen (mere end 25 års erfaring indenfor primært salg, marketing og reklame), og forsøger på denne måde at være ’den autentiske lærer’ (Per Fibæk Laursen).

Fagområdet ”Segmentering & Målgrupper” er ét af de vigtigste, og mest basale elementer i al fageg afsætning (parametermix), men samtidig ét af de områder som eleverne ofte har svært ved at forstå og beherske. Jeg ønsker hermed at give eleverne en grundlæggende, dybere forståelse af disse vigtige begreber.

Undervisningsdifferentiering og anvendelse af digitale teknologier er fokusområder i skolens lokale undervisningsplan, så jeg vil forsøge at komme med et bud på et didaktisk forløb, der imødekommer problemstillingen ved anvendelse af forskellige digitale undervisningsmidler i form af blended learning.

Valg af læringsteori(er)

Følgende vil blive anvendt i større eller mindre omfang:

a- Illeris læringstrekant (2006) læringstrekant, hvor jeg især fokuserer på indhold og drivkraft/motivation.

b- Det er vigtigt at motivationen fastholdes hos eleverne, og blandt andre Carlsen & Krog (2012) peger på, at digitale teknologier, kan skabe motivation hos elever. 

--- I den forbindelse inddrages også motivationsstrategier (”Gymnasiepædagogik”, Erik Damborg m.fl., 2006) og Motivationsarbejde (Per Revstedt, 2004).

c- Blooms taksonomi der angiver en klassificering af forskellige typer af kvalifikationer og kompetencer (udgangspunkt i den reviderede udgave fra 2000 - Lorin Anderson).

Valg af didaktisk model

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i ”Evalueringsloops” (Gynther m.fl., 2010) blandt andet ud fra de undersøgelser som John Hattie  har foretaget, hvor det vigtigste er, at læreren konstant tilpasser sin undervisning med henblik på at vurdere elevernes læreprocesser og læringsprodukter.

I selve stilladseringen bliver der også taget hensyn til ”7 veje til bedre digitale læringsforløb” (EVA) samt den didaktiske relationsmodel (Hiim & Hippe).

Generelt anvendes en konstruktivistisk læringsform, hvor eleven arbejder selv med hjælp fra et materiale eller læreren. I den forbindelse trækker jeg også på viden om læringsstile (Boström & Schmidt).

De løbende evalueringer tager udgangspunkt i de 5 centrale spørgsmål jf (Balling & de Wit, 2004).

Valg af teknologier

a- Videoer

b- Socrative

c- Thinglink

d- Lectio (blandt andet som porteføljeplatform)

Oplæg til Modulopgave /Vejledning 1

Uddannelse 
Der er tale om elever på Grundforløb 2 (GF2) på de merkantile uddannelser i faget Afsætning. Læringssyn? Til denne opgave arbejdes der indledningsvis med det behavioristiske læringssyn.

"I 1913 grundlagde den amerikanske psykolog John B. Watson (1878-1958) en ny psykologisk videnskab, som han kaldte behaviorisme. Ordet behaviorisme kommer af det engelske ord behavior, der betyder adfærd. Og behaviorismen skulle netop være en videnskab om menneskets adfærd – dvs. om det ydre og iagttagelige ved mennesket. De psykiske processer kunne man ifølge Watson ikke få nogen sikker viden om, da disse indre, mentale processer netop ikke var observerbare. Dertil kom, at der ifølge behaviorismen også var en anden og måske endnu vigtigere grund til, at psykologien skulle neddæmpe sin interesse for menneskets psyke. I sidste instans var menneskets adfærd eller handlinger nemlig slet ikke bestemt af, hvad det tænkte eller følte. Menneskets adfærd; dets reaktioner (R), var tværtimod i bund og grund bestemt af omgivelserne, af de påvirkninger eller stimuli (S), som mennesket blev udsat for i sit miljø. Mellem S og R var der så at sige ikke noget af betydning.

Behaviorismen opstod således som en indlæringspsykologi, der handlede om, hvordan mennesker lærer bestemte former for adfærd gennem de påvirkninger, de udsættes for i det miljø, de lever i." (kilde systime.dk) 

Dannelse 
Grundlæggende er min indgangsvinkelt til undervisningens dannende effekt den tyske dannelseshumanismes betegnelse på udviklingen af menneskets egenskaber, hvor der her i højere grad er tale om et helhedssyn (holistisk, om man vil) i forhold til en agelsaksiske dannelsestradition, hvor der i højere grad tages udgangspunkt i fagets mål, og dybest set arbejdes direkte hen imod eksamen, uden at kigge mod de spændende stikveje der er opå rejsen. 

Opgave 
Jeg ønsker at give eleverne en grundlæggende, dyb forståelse af begreberne segmentering og målgrupper, der er basale elementer i al afsætning (parametermix). 

Mål 
Elevernes skal udover en begrebsforståelse kunne forholde sig kritisk og konstruktivt til begreberne i praksis. Der ligger dels en progression i forløbet, og dels et konkurrenceelement, der ofte hjælper på elevernes motivation. 

Jeg forventer at eleverne ved brug af dette forløb i højere grad har opmærksomhed på dette fagområde, og i højere grad kan huske, og anvende begreberne (taksonomi). Selv om man skal en tur retur tager hver video kun kort tid, og derfor er man ikke uhjælpeligt tabt, på trods af en fejl for meget. 

Lektion 1 
Forløbet indledes i starten af GF2, når eleverne kort har haft lejlighed til at forstå, hvad faget egentlig går ud på. Læreren kommer med et kortere oplæg (deduktivt), og gennemgår også konsumenternes ønsker og behov (Maslow).

Lektion 2
Eleverne får - uden yderligere informationer - en 'test' (Kahoot, Socrative eller lignende) med spørgsmål fra hele emnet.
De får samtidig besked på, at testen tjener til formål blandt andet at vise dem, deres progression i løbet af undervisningsforløbet.
Resultaterne opbevares af læreren samt arkiveres i Lectio.

Lektion 3
Efterfølgende får eleverne adgang til 3 mindre videoer af 2-3 minutters varighed:
a. Demografi
b. Livsstil
c. Valg af målgrupper
Efter gennemsyn af hver video tages en mindre (formativ) test (igen Kahoot, Socrative eller andre).
De elever der ikke består testen ser videoen igen, og efter gennemsynet tages testen igen.
De elever der består testen går videre til næste video, og tager endnu en test.
Der ligger dels en progression i forløbet, og dels et konkurrenceelement. Selv om man skal en tur/retur tager hver video kun kort tid, og derfor er man ikke uhjælpeligt tabt, på trods af en fejl for meget.

Lektion 4
Undervisning (vejledning) som oplæg til en praktisk case der løses i grupper på skolen og med anvendelse af Elevtid/ Fordybelsestid.
Ét af opgavens elementer er at tage en tur til Lyngby, hvor de skal prøve at foretage interviews ud fra en spørgeramme som de selv har lavet som en del af case’en.
Interview’ene skal benyttes til at fast lægge mindst 5 forskellige tilfældigt udvalgte kunder, og få sat dem ind i en Persona, med fokus på Demografi, Livsstil og ikke mindst købsadfærd.
Resultaterne præsenteres i en video. 
Alle grupper ser hinandens videoer, og præsenterer herefter resultaterne for hinanden.
Læreren ser naturligvis også alle videoer, og efter gennemgangen i grupper, tages en fælles
evaluering i plenum.

Til sidst tages den indledende test igen, således at elever får en klar fornemmelse af, at forløbet har givet ny viden og/eller en mere sikker viden.

Lektion 5
Her skal eleverne bruge dataindsamling og informationssøgning for at udvælge den mest ’givende’ målgruppe. 
I merkantil sammenhæng: Hvor tror vi, at vi kan tjene flest penge i det lange løb?
Denne opgavekræver anvendelse af IT, og der udarbejdes et materiale til eleverne der gør det muligt for dem at gå i gang med at finde informationer via artikler og Danmarks Statistik.
Anvendelse af udelukkende disse to kilder giver ikke det fulde billede, men det er vigtigt at eleverne ikke føler sig overrumplet af informationer – de må hellere forstå princippet i
informationssøgning/dataindsamling – så kan vi senere udvide antallet af kilder.
Sluttelig i denne lektion skal de udvælge ét af segmenterne som deres målgruppe.
I et senere forløb kigger vi på mulige markedsføringsmuligheder overfor netop denne målgruppe.

Portfolio
Selve forløbet benyttes i høj grad i den efterfølgende undervisning (”gå tilbage til jeres portefolio…”/ ”Hvad var det lige i fandt ud af?”)

Evaluering
De løbende evalueringer tager udgangspunkt i nedenstående 5 centrale spørgsmål ift. evaluering (Balling & de Wit, 2004):
Når målet er at lægge op til evaluering som et dialogværktøj lærere imellem og ml. lærere og elever.
1. Hvad skal evalueringen bruges til – hvad skal evalueres?
Forståelse af begreber og praktisk anvendelse

2. Hvem skal definere formål, mål og problemstilling?
Mål defineret som kernestof i henhold til bekendtgørelse/vejledning og praktisk forståelse.

3. Hvem skal evalueringen omfatte? Hvem skal inddrages?
Alle elever gennemgår evalueringen herunder egen evaluering til sidst i forløbet

4. Hvordan skal evalueringen gennemføres?
Se ovenfor

5. Hvordan skal evalueringsresultaterne bruges og hvem skal være med i denne proces?
Evalueringsresultaterne bruges til elevernes egen opfattelse af læring (progression) og som en del af deres portfolio

Praktisk
Anvendelse af høretelefoner anbefales!
Resultaterne + videoerne kan lagres i det læringssystem der anvendes på det enkelte
uddannelsessted, i dette tilfælde Lectio.

Planlægning af E-læringsforløb (opgave fra 17/9)

Læringssyn? 

Til denne opgave arbejdes med det behavioristiske læringssyn.

Overvej, hvad skal den lærende mht.: opgaver - aktiviteter, ressourcer, deltagelse, feedback?

1. Forløbet indledes ugen før, med et kortere oplæg (deduktivt)
2. Ugen efter kommer - uden yderligere informationer - en 'test' (Kahoot, Socrative eller lignende) med spørgsmål fra hele undervisningsforløbet.

3. Efterfølgende deles undervisningen op i 3-4 mindre videoer af 2-3 minutters varighed.

4. Efter gennemsyn af hver video tages en mindre test (igen Kahoot, Socrative eller andre)
3 a. De elever der ikke består testen ser videoen igen, og efter gennemsynet tages testen igen.
5. De elever der består testen går videre til næste video

Der ligger dels en progression i forløbet, og dels et konkurrenceelement. Selv om man skal en tur retur tager hver video kun kort tid, og derfor er man ikke uhjælpeligt tabt, på trods af en fejl for meget.

Til sidst tages den indledende test igen, således at elever får en klar fornemmelse af, at forløbet har givet ny viden og/eller en mere sikker viden.

Selve forløbet benyttes i høj grad i den efterfølgendeundervisning.

TID & RUM

Anvendelse af høretelefoner anbefales!

Resultaterne + videoerne kan lagres i det læringssystem der anvendes på det enkelte uddannelsessted.

Dette undervisningsforløb kan typisk laves indenfor 1-1½ time.

Hvem (og hvordan) er jeg som lærer?

Se denne lille video, hvor jeg forsøger at beskrive dette forhold. Det er måske relevant at spørge nuværende og tidligere elever, om dette holder vand :) 

Thinglink

Et forsøg på anvendelse af Thinglink.com til umiddelbar forklaring af 4 x 20 reglen

SAMFUND OG DANNELSE


Digital dannelse i EUD

Udfra enten den angelsaksiske uddannelsestradition ("Literacy") eller den tyskbaserede ("Bildung") kan den digitale dannelse anses.
For førstnævntes vedkommende drejer det sig kort fortalt om, at undervisningen drejer sig om at komme bedst muligt hen til eksamen, og bedst muligt igennem denne. Denne retning vil primært uddanne specialister.

Bildung derimod er mere helhedsorienteret, med større mulighed for at tage nogle uddannelsesmæssige afstikkere, med det formål også at forstå den omkringliggende verden. Blandt andet Humboldt og Klafki er eksponenter for Bildung.

På det merkantile niveau er "IT" en væsentlig del af undervisningen.

På EUD Business på C-niveau, og på EUX-niveau på B-niveau.

Digital dannelse i denne sammenhæng bør være at bibringe eleverne en forståelse for blandt andet sammenhængen mellem de enkelte fag: Digitalisering er nødvendigt for at få det optimale udbytter af salgarbejde, markedsføring og virksomhedsøkonomi.


Udfordringer med at skabe betingelser for digital dannelse i EUD-undervisning

Én af udfordringerne er at der er stor forskel på, hvor eleverne er, når de ankommer til EUD/EUX fra folkeskole eller efterskole.

En anden stor udfordring er desværre også, at elevernes kildekritik og evne til at søge relevante informationer på nettet er dårlig.

Til sidst kan multiple reformer (hvor velmente de end måtte være...) samt skift af undervisningsplatforme gøre enkelte lærere afvisende overfor anvendelse af ny teknologi. Simpelthen fordi de også kræver tid - og det er der mindre og mindre af. Derfor falder en del tilbage på analoge, vel gennemprøvede undervisningsforløb, selv om det ikke er hensigtsmæssigt i det lange løb.

En lærings-teoretisk problemstilling (DigiTek)

1. Dagligdags undervisnings-situation
Vi skal gennemgå fx Segmentering/Målgrupper i faget Afsætning
Mange af eleverne har svært ved at forstå, at de fremtidige, potentielle kunder ikke kun kan beskrives som fx "kvinder, alder mellem 15 og 90". Når det derfor går hen og bliver meget svært, er der en latent risiko for, at de 'falder' af, og for nogle betyder det et akut fravalg af faglig viden, til fordel for andre spændende aktiviteter som Facebook, Netflix etc.
Kan jeg ved hjælp af digitale værktøjer få eleverne til at hjælpe hinanden?

Overvejelser:
Generelt er noget af det første jeg siger til eleverne: "Undr jer!"
De skal undre sig, så de i højere grad end at jeg fortæller dem alt (ledende mod den store eksamen) udvikler sig løbende, og selv gør sig i stand til at besvare de spørgsmål som enten jeg stiller, eller som de stiller sig selv.
Ydermere er målet, at de skal lære at være kildekritiske!

Muligheder:
1. Padlet
- De forskellige grupper løbende uploader deres løsninger, som inspiration til de lidt 'tungere' grupper.

2. Blogbaseret (mediet kan naturligvis godt være et andet):
- En blog hvor eleverne løbende kan spørge, også når de er kommet hjem, og skal arbejde med opgaven. Senest denne sommer havde jeg to-tre elever der spurgte flittigt, men de geniale svar kom jo aldrig ud til resten af klassen :(
- Bloggen er naturligvis åben for alle klassens elever, så også de, der ikke magter at spørge, kan få information her...
- Via min blog kan man også overveje løbende lave små 'benspænd' (ændringer i forhold til den oprindelige opgave...), med det formål at eleverne bliver bragt en smule ud af deres komfortzone.
- Blog plus materialer som eleverne bruger i deres egen portefølje (pt i Lectio) kan bruges i senere opsamling af den læring der er sket.

Via bloggen kan der henvises til forskellige mere eller mindre gode kilder. Formålet er, at gøre eleverne kildekritiske!

Anvendelse af interaktive opgaver (fx systime.dk), hvor eleverne hurtigt kan få en idé om, hvorvidt de er på rette spor.

3. Undervisningsmateriale med anvendelse af videoer/TV-udsendelser m.v., der visuelt kan beskrive, hvordan et segment/en målgruppe kan se ud. I tilfældet med segmentering/målgrupper kan det være relevant for eleverne at se fx "Kender du typen".

Spørgsmål:
- Hvordan undgår man, at de svageste elever bliver inaktive, og blot sidder og venter på det næste blogspørgsmål?

Dette er svært! Alle elever har altid fuld adgang til undertegnede via Lectio, mail, Facebook, sms og telefon! Men der skal nok satses på en kultur i nye klasser, hvor det er ikke bare ok at hjælpe hinanden via blogs, men også ved at stille spørgsmål i klassen.

Fra lærerside skal der måske investeres lidt mere i at formidle viden (i form af spørgsmål fra eleverne), til eleverne i et mere professionelt medie end Facebook, hvor der jo er mange forstyrrende elementer!